Store oprydningsdag

19. april 2009
 

På ”Store oprydningsdagen” i Assels-Sillerslev skinnede solen fra en skyfri himmel, da vi fik gjort ”rent” udendørs i vort område.

35 voksne, 6 børn mødtes til morgenkaffe/kakao og rundstykker på Solparken i Øster Assels.
Ruterne blev fordelt og alle gik i gang med stor iver og grå affaldssække. 

Efter godt tre meget aktive timer og 61 fyldte sække senere, var alle ”indsamlerne” parate til mere kaffe/kakao, men denne gang med hjemmegjorte æbleskiver.

Sidste år fyldte vi flere affaldssække end i år. Om det skyldtes, at man her i området er blevet mere miljøbevidste eller om græsset i grøfter er blevet for højt, er svært at sige, men vi håber naturligvis på, at vi er blevet mere miljøbevidste herude.

Med på oprydningsholdet var også en lille rød ponyvogn trukket af den sødeste pony, som elskede denne dejlige søndag formiddag på landevejene mellem Øster Assels og Sillerslev. I morgen får ponyen sin belønning i form af gulerødder – I andre må nøjes med en stor og hjertelig tak for jeres indsat.

På gensyn næste år.  
 

Morgenkaffe

 

Trængsel på Lervænget