Gammellund

 

ASSELS - SILLERSLEV

Lund

Gammellund 1818

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opmåling af

herregården

Lunds jorder og

bygninger i 1785.

På kortet ses

Fajancefabrikkens

bygning et stykke

sydvest for selve

herregården

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gammellund (Lund)

Øster Assels sogn, Morsø Sønder herred, Thisted amt.

 

Gammellund ligger nu fjernt fra alfarvej, på den sydligste lave spids af Mors, hvor den bakkede ø flader sig ud for at ende i de salte strandenge langs Limfjordens kyster. Gården er nu kun uanselig,

for længst udparcelleret bl. a. til Nylund, Peterslund og Katrinelund. Trafikken, der nu går forbi dens bygninger er beskeden. Men engang var alt dette anderledes, Lund eller Lundegård, kongens faste borg, var lagt ved den vigtige færdselsåre, der fra Thyholm førte adelvejen op gennem Mors , først over Tambo Sund til Jegindø, og derfra ved endnu en kort sejlads til Hester Odde på Mors.

 

Om den søværts forbindelses vigtighed og samhørigheden mellem det sydlige Mors og landet søndenfjords bringer historien mange vidnesbyrd. Hyppige var således uenighederne om rådigheden over færgefarten mellem beboerne i nord og syd. 1598 søger Henrik Below til Spøttrup forgæves at hindre lensmanden på Lund, Thomas Fasti i at benytte færgestedet Nymølle (under Spøttrup) - og så sent som ved forrige århundredes midte stredes Gammellunds ejer ihærdigt med Jegindø-boerne om færgeprivilegiet. Det er næppe nogen hel tilfældighed, at den historisk først kendte ejer af Lund, hr. Johan Gotskalksen Skarpenberg, der skrev sig af gården 1404, også havde stort jordegods søndenfjords, blandet andet Spøttrup.

Om Lunds svundne storhed minder nu kun det vældige, tæt bevoksede voldsted, der ligger i haven lige nord for gården. Banken der endnu rejser sig med stejle skrænter af den våde grav, som på de

tre sider har bevaret en ydre vold, medens denne er udjævnet i sydøst, måler 80x 53 m og har ved en tværgrav været delt i to.

 

Skarpenbergerne var en af de talrige nordtyske stormandsslægter, der i det urolige 14. århundrede,

da de holstenske og mecklenborgske fyrster infiltrerede de nordiske lande, kom hertil. Ved at gifte sig med Niels Bugges datter Elisabeth (Lisbeth) havde hr. Johans fader Gotskalk Skarpenberg fået stort jordegods, men hvad vi kender til sønnens ejendom, kan kun have udgjort en brøkdel af det hele; Spøttrup og Højriis hørte til det han solgte, men også Lund skal han have mistet. Ifølge sagnet forbrød han sit gods til kronen og måtte rømme land og rige, fordi han havde afbrændt et kongeligt slot. Om der er nogen historisk kærne i dette sagn, er dog uvist: Skarpenberg var en af rigets mægtigste. Han var dronning Margrethes nære medarbejder og nævnes måske endnu som rigsråd 1417, men var død fire år senere og lå begravet i Viborg domkirke. Men hans gods på Mors udgjorde i hvert fald senere et kongeligt len med eget birk, omfattende Vester og Øster Assels sogne, i hvilket de fleste bønder var ugedagsmænd til slottet; 1605 lagdes Jegindø hertil.

 

Kilde:Danske slotte og herregårde